Jeg har siden november været fritstillet fra mit job hos Biogen Idec. Bortset fra at det aldrig er rart, at føle at man mister kontrollen over sit eget liv og synes at verden er enormt uretfærdig, så må jeg med slet skam i livet erkende at jeg faktisk er begyndt at nyde min frihed i fulde drag.
Finanskrise til trods, så er det fantastisk at nyde livet med Mette og Alberte. Jeg kender ikke mange fædre som får mulighed for at opleve deres nyfødte i så rå mængder som jeg gør det.
Jeg har naturligvis også brugt min frihed til at lægge en strategi for, hvad det er jeg vil med min karriere. Det skal ikke være en hemmelig, at vandt jeg den store gevinst i lotto, så kunne jeg sagtens finde på noget at lave som ikke involverede et fast arbejde.
Personligt har jeg altid troet at arbejde, og masser af det, var det som gjorde mig til et bedre menneske og gav mig anseelse og respekt fra venner og familie. Det viser sig heldigvis, at de holder lige så meget af mig som før, og tak for det. Jeg spiller med stor glæde lotto og jeg er altid at denne gang så er den der, men realistisk set så er det nok mine overvejelser omkring min karriere som nødvendigvis må gøre sig gældende. Jeg håber bare, at den er god!
Så med andre ord, så er min fritstillelse en gave. Indpakningen er ganske vist helvedes grim, men det er alt andet lige en gave.
